Angolas kvindelandshold skal spille OL i 2024. Det ligger fast efter de gik igennem kvalifikationen med tre sejre i træk på hjemmebane.
I slutningen af sidste uge og weekend blev de afrikanske OL-kvalifikationskampe spillet mellem Afrikas top-fire nationer i kvindehåndbold, da Angola, Cameroun, Senegal og Congo stødte sammen i den angolanske hovedstad Luanda.
Her var det værtslandet Angola, der trak det længst strå, og de endte dermed med at gå videre til De Olympiske Lege i Paris. Det stod allerede klart, at vinderen af kvalifikationsturneringen ville få Afrikas eneste plads ved OL, og det endte altså med at blive Angola. Efter en kneben sejr mod Senegal i den første kamp, leverede de to overbevisende sejre mod Congo og Cameroun, hvilket var nok til at sikre dem en OL-billet.
Cameroun snuppede andenpladsen, og de får dermed endnu en chance til at kvalificere sig til OL. De skal således spille med i den interkontinentale kvalifikation i foråret, hvor der også er OL-deltagelse på højkant.
Tabel over den afrikanske OL-kvalifikation
Angola, 6p (klar til OL)
Cameroun, 3p
Senegal, 2p
Congo, 1p
Lande der allerede har kvalificeret sig til OL i 2024, kvindehåndbold
I alt skal tolv nationer deltage ved OL i Paris.
Frankrig (værtsnation)
Norge (Europamester)
Sydkorea (asiatiske mestre)
Angola (vinder af den afrikansk OL-kvalifikation)
Sportsjournalist
christian@sportnyhet.com
Legg igjen en kommentar