Danmarks kvinder gik på banen i Rotterdam med et klart mål. To point og en rolig indgang til den fase af VM, hvor marginerne snart bliver små. Det fik de. 40-26 over Senegal vidner om et opgør, der aldrig blev spændende, men som alligevel fortæller en del om, hvor Danmark står, og hvad Helle Thomsen har tænkt sig med den her turnering.

Kulissen lignede alt andet end mellemrunde ved et verdensmesterskab. Ahoy Arena lå hen i et mærkeligt vakuum, hvor ekkoet af skridt og tacklinger var tydeligere end råb fra tribunerne. De få danske fans gjorde, hvad de kunne, mens et par energiske senegalesiske tilhængere leverede et lydspor, der mest af alt understregede, hvor tomt der ellers var. Det var rammen om en kamp, der fra første fløjt bar præg af dansk rotation.

Startopstillingen fortalte sin egen lille historie. Amalie Milling fik nøglerne til målet, Trine Østergaard og Emma Friis tog fløjene, Julie Scaglione stod på venstre back, Kristina Jørgensen dirigerede som playmaker, Sarah Paulsen tog højre back, og Nanna Hinnerfeldt fik ansvaret på stregen. I det defensive gik Laura Borg og Line Haugsted ind og tog værkstedet i midten, mens flere af de største profiler blev holdt fuldstændig i ro på bænken.

Danmark famlede dog i begyndelsen, og Senegal fik for let hul gennem midterforsvaret. Marie Fall og Gnonsiane Niombla trådte frem og fik lov til at komme for tæt på, og Milling fik hurtigt travlt med at dække afslutninger på helt kort afstand. Samtidig røg bolden for let i gulvet i den anden ende, og angrebsspillet var præget af usikre timinger og misforståelser mellem spillere, der gennem tiden ikke har haft mange fælles minutter på banen.

Alligevel lå der en fornemmelse af kontrol under overfladen. Hver gang Senegal fik et lille overtag, kom den danske bagkæde med et modsvar. Kristina Jørgensen slog tonen an med kampens første scoring og bragte ro i boldomgangen. Hun fandt fløjene tidligt, især Friis på venstre side, og allerede dér begyndte Senegal at vakle i returløbet.

Så kom det øjeblik, hvor kampen tippede. Danmark strammede grebet i forsvaret. Hinnerfeldt og Haugsted fik bedre fat i duellerne omkring stregen, og Senegal begyndte at lave de tekniske fejl, der er gift, når modstanderen mestrer kontraløb. Friis og Østergaard løb banen tynd, og Scaglione begyndte at sætte sin signatur på kampen med hopskud langt udefra.

Scaglione var opgørets klare angrebsmæssige referencepunkt. Hun startede med en brænder og en halvsløj afslutning, men efter få minutter faldt skuldrene, og afslutningerne fik det tryk og den selvsikre timing, hun har vist gennem hele turneringen. Senegal stod langs stregen og ventede, og det var som at sende en invitation til hendes venstre arm. Hun steg op, fandt de små huller over og udenom det passive blokforsvar og sluttede første halvleg med syv scoringer. Ved slutfløjt stod hun noteret for 11 mål, og hun fyldte banen med en stor tilstedeværelse.

Jørgensen leverede den slags præstation, der nemt kan glide lidt i baggrunden, fordi den ser så naturlig ud. Hun satte boldtempoet, tog straffekastene, gik selv på mål med høj træfsikkerhed og leverede afleveringer, som fløjene kunne leve komfortabelt af. Otte scoringer og syv assists siger noget om hendes effektivitet.

Milling i målet ydede sit største bidrag tidligt i kampen. En strafferedning mod Raissa Dapina kom på et tidspunkt, hvor forsvaret stadig famlede, og hvor Senegal forsøgte at komme ind i et mønster og lykkedes med tryk mod den danske midte.

Ved pausen stod det 20-11. Senegal var knækket. Danmark havde stadig ikke ramt sit absolutte topniveau i defensiven, men forskellen i tempo, fysik og struktur var så tydelig, at anden halvleg på forhånd lignede en lang march mod slutfløjt.

Efter pausen ændrede kampbilledet sig. Spændingen forsvandt helt, og kampen fik karakter af træningsbane og testlaboratorium på samme tid. Scaglione blev skiftet ud for en periode, Jørgensen drev fortsat angrebene frem, og Halilcevic og Kindberg fik endnu flere minutter. Senegal fik lidt lettere ved at score, fordi det danske forsvar sænkede intensiteten og lod sig lulle ind i modstanderens langsomme rytme.

Line Haugsted satte ord på følelsen bagefter. Anden halvleg føltes lang, næsten som en øvelse i at holde koncentrationen under forhold, hvor alt andet pegede på, at kampen allerede var ovre. Sådan så det også ud. Senegal spillede tungt, individuelt og uden stor variation. Det gjorde det svært for Danmark at holde skarpheden, men forskellen i kvalitet var stadig så markant, at måltavlen blev ved med at tippe danskernes vej.

Thomsen greb dog ind med en timeout, da hun syntes, at Senegal fik lov til at lave for mange lette mål. Hun samlede tropperne og markerede, at selv når kampen er afgjort, er der standarder, der skal holdes.

40-26 endte kampen, og Danmark står dermed komfortabelt. Udover resultatet kunne de største danske profiler nyde godt af hvile midt i slutrunden, mens spillere, der normalt står i skyggen, fik lov at spille sig varme på en stor scene og mærke, at de kan bære et kollektivt ansvar.

Danmark står nu med maksimum point og kan spotte en kvartfinalen i horisonten. Opgøret mod Schweiz på fredag er næste stop for de danske håndboldkvinder, der indtil videre har leveret flot på den store VM-scene.


Tyskland - Norge