Danmark var bagud det meste af aftenen, nede med fem mål midt i anden halvleg og helt ude at skøjte i både angreb og forsvar. Alligevel står Helle Thomsens tropper tilbage som vindere af et regulært VM-drama i Ahoy Arena i Rotterdam, hvor Ungarn blev besejret 28-27, og førstepladsen i mellemrundegruppen kom i hus.

Sejren betyder, at Danmark går videre til kvartfinalen med det bedst mulige udgangspunkt og holder sig på afstand af Norge frem til en eventuel finale. Men lige så vigtigt. Kampen gav for første gang ved dette VM et ærligt billede af, hvor det danske hold står, når modstanderen for alvor kan bide fra sig.

En første halvleg med ungarsk overtag

Allerede fra kampens første minutter stod det klart, at Ungarn var noget andet end de modstandere, Danmark hidtil har mødt ved turneringen. Den unge ungarske trup kom med fysik og masser af selvtillid, og det danske midterforsvar blev flere gange overrumplet.

Helena Elver forsøgte at sætte tonen offensivt med sine hurtige fødder og gennembrud. Hun stod bag flere tidlige danske scoringer og var med til at holde tempoet i kontraspillet. På stregen fik Sofie Bardrum sat sig igennem med sikre afslutninger, og på fløjene markerede især Andrea Aagot sig med kølighed på både straffekast og kontraafslutninger. Men hver gang Danmark nærmede sig, svarede Ungarn igen, ikke mindst takket være en stærkt spillende Zsofi Szemerey i målet, der pillede en række frie danske chancer.

Ved pausen var stillingen 15-13 til Ungarn, og den ungarske føring var fuldt fortjent. Danmark havde problemer i begge ender af banen, og for første gang ved dette VM så det danske hold reelt presset ud.

Anden halvleg: Da det var ved at knække

Hvis første halvleg var bekymrende, blev starten på anden halvleg direkte alarmerende set med danske briller. Ungarn trak yderligere fra, de ungarske skytter fik lov til at arbejde med for meget plads, og Petra Simon fortsatte med at bombe løs mod det danske forsvar, der stod for passivt. Katrin Klujber supplerede med tunge skud og sikre straffekast, og Szemerey fortsatte med at lukke ned i den anden ende.

Danmark kom bagud med fem mål, og på det tidspunkt lignede det mere et opgør, hvor Ungarn var på vej til at cementere sin position som medaljeaspirant, end en kamp Danmark skulle vinde. De danske angreb blev for statiske, bevægelsen uden bold forsvandt, og risikoen for at kampen skulle sætte et grimt spørgsmålstegn ved Danmarks reelle niveau var til at tage og føle på.

Det var her, Helle Thomsen greb ind og skiftede ud på målvogterposten.

Milling vender kampen

Ind kom Amalie Milling, og hendes indtog blev kampens store vendepunkt. Hvor Ungarns skytter indtil da havde haft held til at styre rytmen, satte Milling en tyk streg under, at Danmark råder over mere end én klassesidste skanse. Hun fik hurtigt fat i flere afslutninger, blandt andet fra ellers knivskarpe Petra Simon, og gav forsvaret den ro og tro, der havde manglet.

Med Milling i målet begyndte Danmark at vinde duellerne i defensiven. De ungarske angreb blev længere og mere tøvende, og pludselig kom tekniske fejl og forhastede afslutninger snigende i det ungarske spil. De fejl blev straffet kontant i den anden ende, hvor Danmark endelig fik både tempo og bredde i angrebsspillet.

Erfaring, mod og bredde i dansk comeback

Det danske comeback var ikke bygget på én enkelt superstjerne, men på en bred trup, der trådte i karakter, da det gjaldt mest. Trine Østergaard viste i slutfasen præcis, hvorfor hun bærer anførerbindet. Hun scorede afgørende mål fra højrefløjen og kastede sig ind i duellerne i forsvaret, blandt andet da hun trak en vigtig ungarsk angrebsfejl i en kritisk fase.

Elma Halilcevic kom ind og leverede vigtige mål fra venstrefløjen, netop som Ungarn begyndte at vakle. Unge Julie Scaglione tog ansvar på bagkæden, gik på dueller, trak udvisninger og holdt trykket på det ungarske forsvar, der ellers havde set komfortabelt ud i store dele af kampen. Aagot fortsatte sin stærke kamp fra både fløj og straffelinje og endte som dansk topscorer, mens Bardrum blev ved med at være sikkerheden selv på stregen, når chancerne endelig opstod.

Defensivt fandt Danmark langt om længe tilbage til den aggressivitet, der har været et kendetegn under dette VM. Line Haugsted og Kristina Jørgensen leverede det tunge arbejde inde i midten, og indskiftede Laura Borg tilførte præcis den vildskab og energi, der havde manglet, da Ungarn var i teten.

Med godt ti minutter igen begyndte kampen for alvor at tippe. Danmark fik reduceret, Milling lukkede igen nede bagved, og langsomt, men sikkert, blev Ungarns komfortable føring spist op. Da Elma Halilcevic og Trine Østergaard i rap fik bolden i nettet, kunne Danmark pludselig gå foran for første gang siden første halvleg. På det tidspunkt var Ahoy Arena forvandlet fra ungarsk fest til dansk tro.

Slutfasen var en ren gyser. Et misbrugt dansk straffekast og en brændt fløjeafslutning gav kortvarigt liv til ungarerne, der reducerede til 28-27 og fik chancen for at presse Danmark helt til det sidste. Men Milling lukkede af, forsvaret løb hurtigt hjem, og Danmark fik dræbt kampens sidste sekunder med kold blodføring af bolden, vel vidende at uafgjort også ville være nok til at vinde gruppen. I stedet blev det til den snævre sejr, som spillerne efterfølgende beskrev som alt, hvad de kunne have håbet på.

Hvad fortæller sejren om Danmark?

Kampen mod Ungarn gav svar på nogle af de spørgsmål, der har hængt i luften, efter at Danmark havde kørt mindre modstandere over i de første VM-kampe. For det første står det klart, at Danmark stadig har ting at rette til. Når modstanderen kan matche fysikken og tempoet, bliver de danske fejl dyrere, og perioder med passivt forsvar og forudsigeligt angrebsspil er ikke acceptable, hvis næste modstander hedder Frankrig eller Holland.

For det andet viste opgøret, at Danmark råder over den mentale robusthed, der kendetegner reelle medaljekandidater. At komme tilbage fra fem måls underlæg, mod en ung, sulten og teknisk stærk ungarsk trup, kræver både tro, kvalitet på bænken og en trænerstab, der tør justere undervejs. Skiftet til Milling, justeringen i forsvarsgrebet og viljen til at lade unge kræfter som Scaglione og Borg tage ansvar i en afgørende fase siger alt om bredden på dette landshold.

Sejren i Rotterdam bliver derfor mere end blot et resultat i en mellemrunde. Den kan vise sig at være det øjeblik, hvor Danmark for alvor trådte ind i turneringen som noget mere end en sikker kvartfinaledeltager.


Tyskland - Norge