Danmark smed sensationelt en føring væk mod japanerne og måtte sande et overraskende nederlag torsdag aften.
Der var store forventninger til det danske landshold før aftenens mellemrunde kamp mod Japan. Det kneb dog med at leve op til forventningerne. Danmark startede ellers godt ud mod den asiatiske nation, men det ændrede sig som kampen skred frem.
Japanerne gav nemlig Danmark overraskende stor modstand, og inde i anden halvleg stod det lige pludselig 18-14 til dem. Hverken det danske angreb eller forsvar fungerede efter hensigten, og det hjalp heller ikke på det, at den japanske keeper Sakura Kametani leverede en præstation ud over det normale.
Danmark viste kun i glimt hvad de var i stand til, men japanerne var ganske enkelt for stærke for det danske landshold, der altså endte med at tabe 27-26.
Håndboldkvinderne kan dog stadig nå at spille sig videre til kvartfinalen, og som det ser ud nu har de også skæbnen i egne hænder. Det kræver dog bedre resultater mod Polen og Tyskland der venter i de næste kampe.
Sportsjournalist
christian@sportnyhet.com
Legg igjen en kommentar