I en spændende finale der gik i forlænget spilletid, lykkedes det Frankrig at vinde EM-guld ved at besejre Danmark 33-31. EM-guldet var Frankrigs første i et årti.

Frankrigs vej til guldet var ikke helt ligetil. I semifinalen mod Sverige var et meget omdiskuteret frikast Frankrigs billet til finalen. Nogle mener at det skulle have været annulleret, men resultatet forblev, og holdet stod dermed over for Danmark i finalen.

Danmark kom til finalen efter en fremragende slutrunde, hvor det var svært at se, hvem der skulle sætte en stopper for Nicolaj Jacobsens tropper. De gav dog også Frankrig kamp til stregen i finalen, hvor Danmark holdt føringen i store dele af kampen. Længe så de også ud til at være på vej mod deres længe ventede EM-guld. Sådan skulle det dog ikke gå. For i de døende minutter af kampen lykkedes det franskmændende at få udlignet, og dermed skulle kampen afgøres i forlænget spilletid. Her faldt intensiteten hos danskerne, mens de franske spillere som Ludovic Fabregas og Dika Mem trådte i karakter i de afgørende øjeblikke. Det vendte kampen til Frankrigs fordel. Elohim Prandi blev kampens helt, da han scorede et afgørende mål og sikrede den franske sejr.

Trods en stærk præstation af det danske hold, som har været stærkt de seneste år, blev det til en sølvmedalje i EM-finalen. Mathias Gidsel, der blev kåret som EM’s bedste højrefløj, udtrykte efter kampen sin sorg og skuffelse over nederlaget, som han betragter som det værste i sin karriere.

I kampen om bronzemedaljen viste Sverige styrke og beslutsomhed. Holdet startede stærkt mod Tyskland, og på trods af en presset situation mod slutningen af kampen, formåede de at holde fast og vinde 34-31. Dette sikrede ikke kun den europæiske bronzemedalje, men også en plads ved OL i 2024. Indtil videre er Frankrig, Danmark, Argentina, Japan og Egypten samt altså Sverige klar til OL i Paris. Hvem der får de resterende seks OL-pladser, finder vi først ud af til foråret, hvor der spilles kvalifikation.